Bæredygtigt kontorhus på Danmarks mest berømte molespids

 

På Langeliniespidsen er der plads til to byggerier, begge kontorejendomme:

I første omgang vil vi fokusere på Pakhuset, da det allerede er gået i byggefase og forventes færdigt i 2014. Byggeriet af LM Project ligger ude i fremtiden.

 

Med det kommende kontorbyggeri på Langeliniespidsen får København et både bæredygtigt, funktionelt og smukt kontorhus - i daglig tale Pakhuset.  

 

Grunden ligger næstsidst forenden af Langelinie Allé. Selve grunden er på 5.000 kvm og det færdige kontorhus har en grundplan på 2.700 kvm - med et kontorareal på 16.400 kvm og et kælderareal på 11.800 kvm.

 

Se flere billeder og læs mere om kontorhuset i prospektet (PDF 5 MB)

 

Lavenergiklasse 1

Pakhuset er tænkt og tegnet med bæredygtighed som ledetråd. Virkemidlerne er kendte, velafprøvede principper, der her anvendes i en nyskabende kombination. Bygningen vil leve op til kravene for byggeri i lavenergi-klasse 1, der forventes at blive fremtidens standard for alt byggeri.

 

Arkitektur

Allerede uden for bygningen slås stemningen an ved facadernes karakterfulde teglsten i varme farvenuancer. Facadernes udformning med vinduer, kviste og karnapper i forskellige størrelser giver Pakhuset et uformelt, levende og moderne udtryk. Da huset ikke er bygget endnu, får den nye lejer indflydelse på indretningen af lokalerne.

 

Arbejdsmiljø

Bygningen kendetegnes ved et smukt atrium. Etagerne er fleksible og egner sig til både cellekontorer og storrumsløsninger.